Personlig fortælling om udsendt soldat vinder årets Spadestikspris

Rikke Hyldgaard og Peter Leth-Larsen fra Fyens Stiftstidende vandt i aftes Spadestiksprisen for årets bedste stykke undersøgende journalistik. I gode billeder og godt sprog beskriver journalist Rikke Hyldgaard og fotograf Peter Leth Larsen tydeligt en ændret ung mand, der vender hjem fra Afghanistan.

Et enigt dommerpanel var rørt over dette flotte fortællende og anderledes projekt om udsendte soldater i krig. Vi har hørt masser af historier om krigsinvalide og den højeste pris. Her går historien helt ind under huden på personerne i historien og på læseren. Derfor får de Danmarks største journalistpris, Spadestiksprisen på 100.000 kroner.

”Årets vinder af Spadestiksprisen er en sublim fortalt anderledes historie om vores udsendte, der går helt ind under huden og fortæller om, hvordan psyken ændres hos soldater og pårørende under udsendelse,” siger formand for dommerkomiteen, Rune Holm.

Rikke Hyldgaard og Peter Leth-Larsen har fulgt den 22-årige Jacob i tiden før, under og efter hans 7 måneder lange udsendelse i Afghanistan og skrevet en dybt personlig og medrivende fortælling om de spor, krigen har sat.

”Til tider i historien føler man at man selv er med i historien, når det banker på døren. Er det Jacob, der er sket noget med?” siger Rune Holm.

Nomineret var også NORDJYSKE Mediers gravergruppe og Gitte Kvist fra DR Østjylland for historier om henholdsvis konkursryttere og forholdene for fødende kvinder.

Se projektet her

Nærheden bremser undersøgende lokaljournalistik

Det er i høj grad de nære bånd i lokalsamfundet, der afholder lokalaviser fra at lave undersøgende journalistisk. Det var en af konklusionerne i oplægget fra norske Birgit Røe Mathisen, der fortsatte dagens nordiske linje på Spadestikskonferencen. 

Birgit Røe Mathisen skriver doktorgrad om lokalpressen og erhvervslivet, og hun fortalte blandt andet om den norske lokalavis, der fik forbløffede reaktioner fra lokalsamfundet efter en kritisk artikel om sygehusets behandling af kræftramte.

Og det er noget, der går igen i flere byer. Ifølge Birgit Røe Mathisen har lokalsamfundet stærke forventninger til, at deres avis er positiv og ikke bringer kritiske historier om lokale institutioner. Hun understreger også den personlige omkostning for den undersøgende journalist, som uundgåeligt møder de folk, han er kritisk over for, i supermarkedet og til forældremødet.

Også nærheden var en af udfordringerne for de to journalister fra Østlands Posten, Erik Werner Andersen og Gry Remme Nordvik, der tidligere på dagen holdte oplæg om deres afsløring af Larvik-borgmesterens hemmelige konto. Under deres arbejde med sagen blev de bevidste om lokalsamfundet store modstand mod kritisk journalistik. Folk ville tilsyneladende helst ikke vide noget som helst om deres populære borgmester.

Men nærheden kan også være en fordel, viser Birgit Røe Mathisens undersøgelser. Ud over at lokalmedierne er der, hvor folk er, har journalisterne automatisk et kæmpe kildenetværk i lokalsamfundet, de kan trække på. Og det burde i princippet gøre den undersøgende lokaljournalistik nemmere.

Konfronter så tidligt som muligt

Årets udgave af Et Spadestik Dybere fortsatte lørdag med morgenoplæg fra svenske Nils Hanson. Her delte SVT-journalisten ud af sine erfaringer med undersøgende journalistik fra det ugentlige program Uppdrag Granskning, hvor han er redaktør.

Niels Hanson fortalte blandt andet om sidste års afsløring af den kommunale tjenestemand fra Göteborg, der bestak en lokal bygherre og byggede privat for skatteborgernes penge. Her arbejde journalisterne ud fra et for mange omvendt princip: at konfrontere de ansvarlige kilder så tidligt som muligt.

Det sparer ikke blot tid, siger Niels Hanson, det giver også journalisten mulighed for og tid til at kontrollere de ansvarliges forklaringer.

I programmet om Göteborg-bestikkelsen troppede journalisterne som noget af det første op uden for den kommunalt ansattes dør, som velvilligt lukkede dem ind. Fordi journalisterne endnu ikke havde været i kontakt med kommunen for at få beviser, var han ikke blevet advaret – og havde ikke haft tid til at forberede sin bortforklaring. 

Modvillige kilder i det nordjyske

Gravergruppen fra NORDJYSKE Medier var sidste oplægsholdere på Spadestikskonferencens første dag, og det blev starten på en større diskussion om konfronterende interviews.

Lars Teilmann, Caspar Birk og Palle Jensen er nomineret for deres artikelserie om de lokale konkursryttere, der har efterladt sig en række faldne selskaber i det nordjyske.

Artiklerne er resultatet af et større researcharbejde, der blev sat i gang af en 124 sider lang liste over samtlige konkurser i Nordjylland. Herfra fik de tre blandt andet afsløret den lokale mediemogul, der fortsat udgiver magasiner, mens selskaberne bag går konkurs på stribe.

Det blev en optagelse af et telefoninterview med en konkursramt, der satte gang i en større principiel diskussion i salen. Kilden nægtede at deltage i interviewet, men tilbød at svare på spørgsmålene over mail. Det fik han ikke lov til. 
Optagelsen affødte flere spørgsmål fra publikum om, hvorvidt man kan lave konfronterende interview på skrift – og om man kan nægte kilder at få stillet spørgsmålene på mail.

De tre gravere er ikke i tvivl:

”Vi kan ikke lave kritiske interview på mail. Stiller man seks spørgsmål, svarer de kun på tre. Desuden har man ingen mulighed for at spørge ind eller for at vide, at det er den rigtige, der svarer,” siger Caspar Birk.

”Man opnår én ting: at interviewet stivner fuldstændig. Din kilde har forberedt det hele hjemmefra. Det hele går for kilden ud på at huske, hvad de skrev, frem for at svare på, hvad de blev spurgt om,” tilføjer Palle Jensen.

Enkelte blandt publikum tvivler dog stadig på fremgangsmåden og pointerer, at kilden stadig har ret til at blive hørt. Men de fleste er enige om, at kravet om mailinterviews er noget nyt.

”Det er dem Christiansborgjournalisterne, der har startet det der med, at man laver kontrakter. Det ved alle nu, så derfor får vi de her åndssvage krav fra kilderne. Alene det at de stiller krav forplanter sig til de almindelige kilder. Vi har snakket med malere og lærlinge, som også begynder at ville have spørgsmålene på forhånd,” siger Caspar Birk. 

Se projektet her

Journalistik med konkrete konsekvenser

Dagens første oplæg på Spadestikskonferencen blev efterfulgt at DR Østjyllands Gitte Kvist, der med sin række af undersøgende radioindslag har sat fokus på forholdene for fødende kvinder.

Det, der startede som et tip om, at gravide, der går over termin, er i større risiko for at miste barnet, endte med at have helt konkrete konsekvender for fødende kvinder. 

Ud over at Region Midtjylland har besluttet, at alle fødesteder nu skal overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger, blev der i foråret ændret praksis for gravide, der går over termin. De bliver nu tilbudt at få sat fødslen i gang en uge tidligere end hidtil.

For Gitte Kvist var det et bevidst valg at fokusere på praksis frem for enkeltpersoners mulige fejl på sygehusene. Det var i høj grad casens valg ikke at gå efter lægerne, men efter systemet. Selvom der fra salen bliver sat spørgsmålstegn ved, om det er klogt at rette sig efter kildernes ønsker om ikke at hænge enkeltpersoner ud, holder Gitte Kvist fast i sine valg.

”Hvis jeg havde opdaget et eller andet helt vildt, var jeg gået i dialog med hende. Eller hvis lægerne vidste, at det hele sejlede med netop denne her sag,” siger Gitte Kvist.

Hør indslagene her