Krig og kærlighed
Rikke Hyldgaard og Peter Leth-Larsen, Fyens Stiftstidende
"Krig og kærlighed" er fortællende journalistik om en ung dansk soldat i Afghanistan, Jacob Christensen fra Odense. Fyens Stiftstidende fulgte ham før, under og efter hans udsendelse med ISAF hold 9. Det skete gennem interviews med ham, hans venner og pårørende, reportage samt adgang til Jacobs fotos, dagbøger, videofilm og enkelte breve. Historien blev bragt i avisen, da Jacob var vendt hjem fra krigen, i fire kapitler og en epilog over fem søndage. Den blev suppleret af et site på nettet med bl.a videoklip samt et læserarrangement. Fortællingen er siden blevet udbygget og udgivet i bogen ”Soldaten – i krig og kærlighed”, der udkom på Jyllands Postens Forlag i september 2011.
Læs alle fire kapitler her:
Læs epilogen her:
Konkursrytterne
Lars Teilmann, Caspar Birk og Palle Jensen, NORDJYSKE Medier
En bestemt gruppe erhvervsfolk har tilsyneladende bygget deres forretning op på forliste selskaber. Selskaberne dør med gæld, erhvervsfolkene lever videre med indtægterne. Dette har foregået i årtier, helt op til serien "Konkursrytterne" løber af stablen. På dette tidspunkt har Konkursrådet arbejdet i et par år med at kigge lovgivningen efter i sømmene. Konkursrådets formand gik aktivt ind i NORDJYSKE's dækning, og rådet kom et par måneder efter med en betænkning, der har til hensigt at give karantæne til konkursryttere og såkaldte uvederhæftige erhvervsfolk. Målet med artikelserien var at sætte skub i myndighedernes behandling af emnet og at afgrænse den nye lovs konsekvenser med udgangspunkt i konkrete eksempler.
Læs artiklerne her:
Forholdene for fødende kvinder
Gitte Kvist, DR Østjylland
Startskuddet var historien om praksis, når gravide går over terminen. Den startede som et tip fra en medarbejder et andet sted i DR Aarhus, som fortalte, at hendes nabos datter havde født et dødfødt barn på Aarhus Universitetshospital, og at det var sket, fordi lægerne havde sendt hende hjem fra fødeafdelingen. Sådan lød tippet, men det viste sig, at tragedien var sket, efter at moren var gået 14 dage over sin termin og skyldtes, at moderkagen var stået af. Den risiko stiger nemlig efter terminen, men alligevel var praksis, at gravide først kunne få sat fødslen i gang 14 dage efter terminen.
I marts 2011 blev praksis ændret for at redde liv.
Efter graveprojektet fulgte en række historier om forholdene for gravide, fødende og nyfødte.
I foråret blev det med en aktindsigt afsløret, at ingen af regionerne lever fuldt op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen.
Også genindlæggelser af nyfødte og gulsot, som lægerne oplever stigninger i, er der blevet lavet indslag om, inden det blev et emne i landsdækkende medier og i valgkampen.
Også lægebemandingen på fødeafdelingen i Aarhus har været under lup, og ledelsen forbedrer den nu, og det samme har de kritisable fysiske rammer omkring de for tidligt fødte børn været. Også det, har ledelsen erkendt, skal forbedres.
Regionsrådet i Region Midtjylland har erkendt problemerne og har besluttet, at alle regionens fødesteder nu skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det betyder blandt andet, at en jordemoder skal komme på hjemmebesøg få dage efter fødslen, og at Aarhus Universitetshospital igen skal have fødselsforbereldese.
Den første historie om praksis, når gravide går over terminen, blev researchet frem i et graveprojekt. Resten af historierne er lavet på almindelige nyhedsvagter.
Praksis når gravide går over termin
Praksisændring efter temin
Gravide skal til kontrol i graviditetens overtid og have tilbudt en igangsættelse omkring ti dage efter terminen.
De danske fødselslæger har nemlig besluttet at ændre praksis for kunne redde nogle børn fra at dø i graviditetens overtid - og forsøge at mindske antallet af børn, som bliver skadet, fordi moderkagen begynder at fungere dårligere.
Godt nyt, synes 30-årige Christina Rinhack, som i oktober mistede sin datter Scarlett. Hun døde pludselig i livmoderen - 10 dage efter terminen.
Kvinder med et BMI på over 35, de, som er over 40 år og de, som har fået graviditets-sukkersyge, vil alle blive tilbudt en igangsættelse af fødslen en uge efter terminen - altså lidt før alle med helt ukomplicerede graviditeter.
Gulsot
Gulsot forbinder de fleste af os sikkert med nyfødte med en gullig farve i huden og for de fleste dæmre det sikkert, at det vist er noget med en umoden lever og at lysbehandling kan afhjælpe det.
Det er også rigtigt, men nogle gange bliver symptomerne så kraftige at det gule stof går i den nyfødtes hjerne og det kan give blandt andet hjerneskader.
Det har vi i Danmark været forskånet for i en årrække frem til 1994, men nu er der en stigende tendens igen til at nyfødte får svær gulsot.
Svangreomsorgen