Nærheden bremser undersøgende lokaljournalistik

Det er i høj grad de nære bånd i lokalsamfundet, der afholder lokalaviser fra at lave undersøgende journalistisk. Det var en af konklusionerne i oplægget fra norske Birgit Røe Mathisen, der fortsatte dagens nordiske linje på Spadestikskonferencen. 

Birgit Røe Mathisen skriver doktorgrad om lokalpressen og erhvervslivet, og hun fortalte blandt andet om den norske lokalavis, der fik forbløffede reaktioner fra lokalsamfundet efter en kritisk artikel om sygehusets behandling af kræftramte.

Og det er noget, der går igen i flere byer. Ifølge Birgit Røe Mathisen har lokalsamfundet stærke forventninger til, at deres avis er positiv og ikke bringer kritiske historier om lokale institutioner. Hun understreger også den personlige omkostning for den undersøgende journalist, som uundgåeligt møder de folk, han er kritisk over for, i supermarkedet og til forældremødet.

Også nærheden var en af udfordringerne for de to journalister fra Østlands Posten, Erik Werner Andersen og Gry Remme Nordvik, der tidligere på dagen holdte oplæg om deres afsløring af Larvik-borgmesterens hemmelige konto. Under deres arbejde med sagen blev de bevidste om lokalsamfundet store modstand mod kritisk journalistik. Folk ville tilsyneladende helst ikke vide noget som helst om deres populære borgmester.

Men nærheden kan også være en fordel, viser Birgit Røe Mathisens undersøgelser. Ud over at lokalmedierne er der, hvor folk er, har journalisterne automatisk et kæmpe kildenetværk i lokalsamfundet, de kan trække på. Og det burde i princippet gøre den undersøgende lokaljournalistik nemmere.