Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

Kæmpe interesse for at vinde Spadestiksprisen

Billede

Allan Spangsberg (billedet) vandt Spadestiksprisen 2020 i et rekordstort felt på 31 indstillede projekter. I år sætter interessen for at være med i konkurrenen om Danmarks største pris for undersøgende journalistik ny rekord med 40 indstillede projekter.

Det er langt det største antal projekter, indstillet til Spadestiksprisen, siden vi uddelte prisen første gang i 2004.

Den første Spadestikskonference fandt sted to år tidligere, så derfor fejrer vi i år 20 års jubilæum med Et Spadestik Dybere.

Flest fra aviser

De 40 indstillede projekter i år fordeler sig på mediehuse som følger:

Avis: 22
TV: 15
Radio: 3

Nogle redaktioner har indstillet flere bidrag, så de indstillede projekter kommer fra samlet 20 forskellige redaktioner.

Nominering 29. august

Vores jury på seks fremragende kolleger kommer på hårdt arbejde de næste måneder. I første omgang med at læse, lytte og se alle indstillinger grundigt efter i sømmene og dernæst med at nominere et antal kandidater til Spadestiksprisen..

Vi offentliggør de nominerede mandag den 29. august.

På Spadestikskonferencen, som finder sted 11.-12. oktober, vil alle nominerede præsentere deres arbejde, og for første gang i Spadestiks historie, vil deltagerne i konferencen få mulighed for at deltage i udpegningen af vinderen.

Det sker ved en afstemning på konferencens første dag, hvor deltagernes stemmer lægges sammen med juryens, så begge vægter 50 procent. Vinderen udpeges ved en festmiddag om aftenen.

 

Blizzload