De nominerede til Spadestiksprisen 2020
Tidligt fredag den 3. januar ringede formanden for Spadestiksprisens jury, Morten Svith, til en håndfuld journalister og overbragte dem årets hidtil bedste nyhed: "Du er nomineret til Spadestiksprisen".
Morten Svith er formand for juryen, fordi han - som det ses på billedet - vandt Spadestiksprisen 2018.
De tre projekter, som er nomineret til årets Spadestikspris er fra Bornholms Tidende, Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn, og er valgt ud fra en pulje på imponerende 31 indstillede projekter. Det er rekord for Spadestik, siden vores første konference i 2002.
To journalister fra Bornholms Tidende er nomineret for deres arbejde med at afdække problemerne med Molslinjens færgebetjening af Bornholm.
Skulle de to gå hen og vinde, vil det være tredje gang, Spadestiksprisen lander på øen. Første gang var i 2006, da Maria Evald, dengang DR Bornholm vandt prisen for en række radioindslag om brystkræftoperationer på Bornholms sygehus.
Anden gang var i 2010. Rune Holm, dengang TV2 Bornholm, vandt prisen fordi han dokumenterede, hvordan borgerne ofte fik alt for dårlig hjælp, når de ringede 112.
Prisen kan også ende på Fyens Stiftstidende for tredje gang. Første vinder var Rikke Hyldgaard og Peter Leth-Larsen, som i 2011 portrætterede Odense-soldaten Jacobs udvikling fra beslutningen om at blive soldat i Afghanistan, til han kommer hjem som en forandret og modnet mand med voldsomme oplevelser i bagagen.
Anden gang var det såmænd den aktuelle priskandidat Rune H. Blichfeldt, som sammen med sin 2013-makker Kasper Løvkvist gravede sig ned i den rumænske underverden på Fyn.
Skulle prisen gå til TV2 Fyn vil det derimod være første gang for den regionale tv-station.
De nominerede projekter kan du se ved at følge dette link, hvor du også kan se de nominerede til Det digitale Spadestik - og alle de ialt 36 indstillede projekter til de to priser.
Spadestiksjuryen, Morten Svith, Inga Vind, Sabine Matz og Christiansen Jensen, vælger vinderen af Spadestiksprisen 2020 på konferencen den 21. januar, og her er deres begrundelser for at udvælge de tre nominerede i tilfældig rækkefølge:
Molslinjens besejling af Bornholm
Bornholms Tidende: Mads Westermann og Jakob Marschner
Hvorfor kom der masser af aflyste afgange og masser af søsyge passagerer, efter at Molslinjen havde vundet udbuddet og overtaget driften af bornholmernes livline, færgetrafikken til og fra øen?
Rederiet fortæller ikke sandheden om færgen Express1, men med stor vedholdenhed og en omfattende international research dokumenterer de to journalister, at færgen er bygget med en såkaldt T-foil stabilisator – der siden er blevet afmonteret. Faktisk er T-foil stabilisatoren, der kunne have givet passagererne en langt mindre vippende overfart, blevet fjernet ved Molslinjens overtagelse af færgen. Rederiet afviser kendskab til den fraværende stabilisator, men repræsentanter for rederiet var til stede, da stabilisatoren blev fjernet, kan journalisterne dokumentere med fotos og gennem interview med den ene af de to dykkere, der afmonterede stabilisatoren på et værft i Frankrig.
Med deres afdækning og vedholdende pres på rederiet og på Transportministeriet, sikrede journalisterne, at sandheden om Express1 kom for en dag – og deres arbejde har også fået rederiet til nu at montere en T-foil stabilisator på Express1 og til at investere i en helt ny færge til Bornholm, der indsættes i 2022.
Dødsfald på Fangelvej
TV2 Fyn: Allan Spangsberg
Fire medarbejdere blev fyret og en stribe af deres kollegaer fik skriftlige advarsler, efter at en psykisk syg beboer på bostedet Fangelvej i Odense døde af medicinforgiftning. Ledelsen derimod frikendte sig selv.
Gennem en grundig research og aktindsigter fortæller Allan Spangsberg en vigtig historie om svigt på bosteder og om magtfordrejning, når ansvaret for svigtet skal placeres.
Artikelserien dokumenterer, at bostedets medicininstrukser var forældede. Hvis de havde være opdaterede, ville medarbejderne formentlig have haft skærpet opmærksomhed om beboerens symptomer, og beboerens liv kunne have været reddet.
Allan Spangsberg dokumenterer også, at ledelsen kendte til de forældede medicininstrukser, men holdt sin viden skjult opad i det administrative og politiske system. Blot fire dage efter dødsfaldet, fjernede ledelsen i al hemmelighed de forældede instrukser – og placerede ansvaret for dødsfaldet hos medarbejderne.
Såvel Styrelsen for Patientsikkerhed som kommunens eksterne undersøgelse har siden - foranlediget af TV2/Fyns afsløringer - kritiseret, at der lå uklare instrukser, som medarbejderne på botilbuddet arbejdede ud fra og konkluderet, at både ledelse og medarbejdere havde ansvar for forløbet op til kvindens død.
Kemi i forkerte hænder
Fyens Stiftstidende: Rune H. Blichfeldt og Jonas Ancher Nyeng
39 tons kemikalier er tilsyneladende forsvundet ud i den blå luft i kølvandet på en fynsk virksomheds konkurs.
Lag på lag afdækker Rune H. Blichfeldt og Jonas Ancher Nyeng grundigt og levende sagen om de forsvundne, farlige kemikalier og dokumenterer blandt andet, at Odense Kommune som tilsynsmyndighed intet har foretaget sig for at sikre at kemikalierne bliver håndteret og destrueret forsvarligt, men har overladt det til bygningens ejer og den nye lejer, en entreprenørvirksomhed.
Med en lastbilchauffør som kilde kan journalisterne detaljeret fortælle, hvordan entreprenøren har hældt tonsvis af de nu forsvundne kemikalier direkte ud i kloakken.
En større gruppe polske ansatte hos entreprenøren har boet lige op ad kemilageret uden på nogen måde at være advaret, kan journalisterne afsløre blandt andet med tre polske arbejdere som kilder. Da kommunen efterfølgende kommer på et varslet tilsyn for at tjekke, om der foregår ulovlig beboelse på virksomheden, er senge, stole, borde og køkkener fjernet og placeret i en lastbil på gårdspladsen. Kommunen konkluderer, at der ikke foregår ulovlig beboelse. Dagen efter kan Fyens Stiftstidende med fotos dokumentere det modsatte.
En væsentlig historie, der sætter fokus på miljøkriminalitet og på, hvem der har ansvaret for efterladte kemikalier ved en virksomheds konkurs.
