Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

Send din indstilling til Spadestiksprisen. Men tjek det først!

Billede

Hvis du eller dit medie skal være med i puljen til dette års Spadestikspris, skal du sende indstilling og tilhørende materiale i form af artikler, tv-indslag mv til os senest fredag 24. juni kl. 12.

Hvis juryen nominerer jeres projekt, vil I senere få fornøjelsen af at præsentere det på konferencen og møde en masse engagerede kolleger med gode spørgsmål til jeres arbejde. 

Du finder informationerne om, hvordan det skal gøres, på vores site under "Spadestiksprisen - Sådan indstiller du".

Her skal gentages en af de vigtigste pointer: Al det materiale, som følger med indstillingen, skal være tilgængeligt for juryen. Det betyder, at hvis vi ikke umiddelbart efter udløbet af fristen for indstillinger kan åbne materialet, hvis det fx er låst bag betalingsmur, så slettes indstillingen og tages ikke i betragtning.

Vi har tidligere oplevet mange tilfælde af, at vi ikke har kunnet få adgang til materiale, der var sendt med en indstilling, og vi måtte bruge masser af tid på at få løst de problemer, som det gav. Denne gang er der en nul-tolerance.

I skal også være opmærksomme på, at det materiale, I indsender, senere vil blive gjort offentligt tilgængeligt via vores site, således at alle deltagere i konferencen, og andre interesserede, kan tilgå materialet og læse/se/lytte til det hele for at blive inspireret af jeres arbejde.

Så gør jer selv den ulejlighed at dobbelttjekke, at det materiale, I indsender, faktisk kan tilgås af juryen i første omgang og dernæst af alle andre interesserede.

Er der i jeres samlede materiale med indstillingen blot én artikel eller ét tv-indslag, som vi ikke straks kan åbne og se, vil jeres samlede indstilling blive slettet.

 

 

Blizzload