SUJO hjælper lokale medier med undersøgende journalistik
Senter for undersøkende Journalistikk, SUJO, har siden etableringen i 2018 været en afgørende faktor for udviklingen af den undersøgende journalistik i Norge. I løbet af de første tre år var SUJO med i 36 forskellige projekter, flere af dem har vundet priser for undersøgende journalistik.
Lederen af SUJO, Per Christian Magnus kommer på Spadestikskonferencen og fortæller om centrets arbejde.
SUJOs målsætning er at styrke den undersøgende journalistik i Norge, med specielt ansvar for lokale, regionale og mindre medier.
En af de lokale medier, der har haft glæde af samarbejdet med SUJO er iTromsø, hvis nyhedsredaktør Preben Olsen også holder oplæg på Spadestikskonferencen.