Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

JV sætter rekord: Værdifuld efteruddannelse

Billede

Spadestikskonferencen er værdifuld efteruddannelse for journalisterne på JydskeVestkysten, der i år har 15 deltagere med.

Det er ikke alene rekord for årets konference, men det er sandsynligvis også mediet med flest deltagere på en Spadestikskonference nogensinde.

"Vi prioriterer at have mange medarbejdere med på konferencen, fordi det er vigtigt for os at få inspiration til at lave undersøgende og perspektiverende journalistik. Interessen for at være med er ikke blevet mindre efter den ufrivillige coronapause, konferencen har måttet holde", siger chefredaktør Mads Sandemann.

Han oplever, at det er meget inspirerende at høre oplæg fra udenlandske journalister og få fremlagt de nominerede projekter til Spadestiksprisen. Prisuddelingen bliver ekstra spændende for JydskeVestkysten- journalisterne, da Mark Michael Hede og Sara Hansen fra Esbjerg-redaktionen er nomineret for serien De glemte børn.

Redaktør på Esbjerg-redaktionen er Mette Cramon, og hun vandt den første Spadestikspris i 2004 sammen med Anne Dorthe Holm for en JydskeVestkysten-serie om den tvangsfjernede dreng Nicklas.
 

Blizzload