Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

Christian Jensen tildelt Æresspadestiksprisen 2022

Billede

Ved Spadestikskonferencen 2022 blev Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør, Politiken, tildelt Æresspadestiksprisen.

Det er bestyrelsen bag Et Spadestik Dybere, der beslutter, om der skal uddeles en ærespris, og hvem modtageren skal være.

Æres-spadestiksprisen går til en person, der i særlig grad har understøttet formålet med Et spadestik dybere-konferencerne - nemlig at inspirere lokale og regionale medier til at øge produktionen af kritisk, undersøgende kvalitetsjournalistik.

I talen, der motiverede prisuddelingen, sagde Morten Brøcker (bestyrelsesmedlem, Et Spadestik Dybere) blandt andet:

- (Han har) været en engageret advokat for både Et spadestik dybere-konferencerne og for Spadestiksprisen - og ikke mindst for formålet bag og værdien af begge. Den årelange og tydelige opbakning fra en central person i det danske medielandskab har haft både inspirerende og bekræftende værdi for Bruno og jeg.

- Vinderen er årets æres-spadestikspris er også i den grad på hjemmebane, når det gælder undersøgende journalistik - i sin karriere har vedkommende både som journalist og redaktør bidraget til produktionen af kritisk, undersøgende journalistik.

Christian Jensen er desuden med 10 år det længst sidende medlem af juryen bag Spadestiksprisen.

Prisen blev uddelt første gang i 2020 til Nils Hansson, tidligere chef for Uppdrag Granskning, SVT, tidligere medlem af juryen bag Spadetiksprisen, ligesom han flere gange har givet oplæg på Spadestikskonferencer og metoder og værktøjer for gravende journalister.

Blizzload