Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

På programmet: Sådan finder du dem, der vil skjule sig online.

Billede

Journalister har længe lånt teknikker fra andre fag og videnskaber. Således også med avanceret research, hvor vi låner professionelle efterforskeres OSINT-teknikker (opsamling og analyse af data fra åbne kilder).

Men hvordan kommer man i gang, hvordan gør man bedst, og hvilke teknikker kan anbefales lige nu?

For Tommy Kaas, journalist og medejer af Kaas & Mulvad, har OSINT-teknikker været en del af værktøjskassen i mange år - ikke mindst som et led i avanceret personresearch. Han underviser oftest journalister, men har også løbende undervist efterforskere, politi mv.

På Spadestik vil han koncentrere sig om praktiske og nyttige værktøjer til personresearch, som enhver journalist kan have gavn af. Hvor finder vi kontaktoplysninger eller bare oplysninger om dem, der helst vil holde sig anonyme?

Tag din laptop med og deltag i korte øvelser undervejs.

 

Bio

Tommy Kaas var fra 2006 til 2016 intern og ekstern underviser i datavirksomheden Experian. Han underviser dog oftest i digital research og datajournalistik og har holdt kurser og trænet mediefolk i Europa, USA, Afrika, Sydamerika og Asien.

Tommy har i mere end 25 år arbejdet målrettet med at kombinere data og journalistik. Han var medstifter af Foreningen for computerstøttet journalistik og centeret for analytisk journalistik, DICAR, hvor han også var ansat 2001-2006. Siden DICAR lukkede med udgangen af 2006, har han og Nils Mulvad drevet det fælles firma, Kaas & Mulvad.

Blizzload