Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

Lokale DR og TV2 redaktioner indstiller flest

Billede

Man skulle tro, de licensfinansierede lokale DR og TV2 redaktioner forsøger at sætte sig på Spadestikskonferencen denne gang.

Da fristen for at indstille projekter til de tre priser var over halvdelen af de i alt 38 indstillinger sendt fra DR distrikter og TV2 regioner.

Men de gamle og tidligere avisdominerede mediehuse giver kamp til stregen.

I kategorien Spadestiksprisen, hvor 1.-præmien er 100.000 kroner, er der indstillet 27 projekter, heraf 16 fra DR og TV2 regionerne.

I kategorien Hverdagsspadestikket er der indstillet syv, seks af dem er fra DR og TV2 regionerne.

Og i årets nye kategori, Det Digitale Spadestik er der fire, som kæmper om de tre finalepladser, tre indstillinger er fra TV2 regioner, det fjerde fra Jysk Fynske Medier.

Materialet er nu på vej ud til de tre juryer, som skal læse, lytte og kigge sig igennem det omfattende materiale inden nytår, hvor vi så vil være klar til at præsentere de tre finalister i hver af de tre kategorier.

Det med DR og TV2 regionernes dominans gælder i øvrigt også på deltagerlisten, som nu er på 98, men her er der endnu åbent for tilmeldinger, og derfor har de andre mediehuse gode muligheder for at overtage føringen,

Hvem der vinder de tre priser afsløres på konferencen d. 23.-24. januar.

 

 

Blizzload