Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

36 lokale graverprojekter dyster om Spadestiksprisen

Billede

Ved fristens udløb var der indløbet 36 indstillinger til Danmarks største pris for undersøgende journalistik, Spadestiksprisen på 100.000 kr.

De mange indstillinger kommer fra 17 forskellige lokale og regionale medier. Flest bud på det bedste undersøgende projekt kommer fra Sjællandske Nyheder og JydskeVestkysten, som hver har indsendt fem projekter. To andre regionale mediehuse har hver andel i tre indstillinger, det er Fyens Stiftstidende, som er fælles med TV2 Fyn, om det ene af de tre, og Det Nordjyske Mediehus.

Tilsammen kommer næsten halvdelen af alle indstillede projekter fra de private mediehuse. Den anden halvdel kommer fra TV2 regionerne og DR's regionale afdelinger. Seks af de otte TV2-regioner står bag 13 indstillede projekter, og fire af de ni DR-distrikter står bag seks.

Juryen arbejder

Juryen bag spadestiksprisen er Rasmus Poulsen Larsen, journalist DR Trekanten i Vejle, Mette Cramon, chefredaktør JyskeVestkysten, Christian Jensen, chefredaktør Politiken, Emma Fjordbak, journalist TV2 Østjylland, Kaare Gotfredsen, freelance og Mette Lyhne, nyhedsredaktør TV2 Øst.

De seks jurymedlemmer går allerede nu i gang med at gennemse det omfattende materiale, og ved udgangen af september vil den være klar med nomineringen af de fem projekter, som skal præsenteres på Spadestikskonferencen og dyste om prisen. 

Her følger i vilkårlig rækkefølge de indstillede projekter

Afsløring af fynsk børnelokker, Fyens Stiftstidende

Afsløring af slavelignende forhold i lokale sportshal, Sjællandske Nyheder

Auktionshusets hemmelige metode, TV2 Østjylland

Berømt fedmebehandling kan give børn anoreksi, Sjællandske Nyheder

Dårligt arbejdsmiljø i Erhvervshus Midtjylland, TV MidtVest

Den historiske stormflod, DR Syd

Den lille gård, TV2 Fyn

Drabet på den lukkede, TV2 Øst

Flere spadestik dybere i Nordic Waste-sagen, DR Østjylland

Forgiftet på plejehjem TV2 Østjylland

Fortabt med handicap, JyskeVestkysten

Glemte nummerplader giver kæmperegning, TV Syd

Havneudvidelse blev sat på dagsordenen, DR Fyn

Hvem passede på Nanna?, TV Kosmopol

Hvem skal redde Alex?, TV2 Østjylland

Asbestsagen, Sjællandske Nyheder

Justitsmordet på det ufødte barn, Sjællandske Nyheder

Kuldsejlet fjernvarmeprojekt truer kommune med økonomisk ruin, Sjællandske Nyheder

Kæbepatienter ladt i stikken af egen region og andre regioner, DR Sjælland

Liibans kamp, TV2 Fyn

Akut krise, Det Nordjyske Mediehus

Louiseskole sagen, JyskeVestkysten

Lovbrud og inhabilitet i Nordfyns Kommune, Fyens Stiftsidende

Opiat byen, JyskeVestkysten

Opioidpiller i skolegården, TV Kosmopol

Privatlægernes smarte operationsfinte, TV2 Nord

Psykiatrien i knæ, Fyens Amts Avis

Religiøs kontrol på Munkevejens skole, JyskeVestkysten

Skandalen på Frederikshavn havn, TV2 Nord

Socialskandalen i Nyborg, DR Fyn

Skandalen om Supersygehuset i Aalborg, Det Nordjyske Mediehus

Tobakken, JyskeVestkysten

Tomme ældreboliger, DR Syd

Livsfarligt skroteventyr, Det Nordjyske Mediehus

Værgesagen, TV2 Nord

Sofie Amalie sparkede en lærer som 16-årig - nu kræver staten millioner af hende, Lolland Falsters Folketidende.

 

 

 

 

Blizzload