Endelig lyttede de voksne til 13-årige M

”Det er bare så megafedt”…

Sådan var reaktionen fra den 13-årige M dagen efter, han blev anbragt hos en plejefamilie, han selv ønskede at være hos - når nu han ikke kunne bo hjemme hos sin far eller sin mor. Eller sagt på en anden måde: Endelig lyttede de voksne til M. 

En torsdag tre uger forinden havde M opsøgt JydskeVestkystens redaktion i Haderslev og spurgt efter en bestemt journalist. Han forklarede, at de voksne på Haderslev Kommune tirsdag aften havde ringet og fortalt ham, at han skulle flytte fra den plejefamilie, han boede hos i Vojens - til en ny plejefamilie i Esbjerg. 

Han ville dog ikke til Esbjerg. Der var bare ingen, der havde spurgt ham, hvad han ville. Det var tre år siden, han og hans søskende blev anbragt udenfor hjemmet, og M fortalte, at de få gange, nogen havde spurgt ham, hvad han ville, så lyttede de alligevel ikke. 

Men journalisten på JydskeVestkysten lyttede, og efter en række artikler om M og hans situation, så spurgte familieafdelingens medarbejdere rent faktisk M, hvad han ville - ganske som man burde have gjort jævnfør Servicelovens paragraf 48, eller børnekonventionens artikel 12. Det førte til, at M tre uger senere kunne sige: ”Det er bare så megafedt”. 

Lokale kilder og formelle afgørelser

Der er de senere år skrevet mange artikler om Haderslev Kommunes familieafdeling, men historien om M gav et særligt nærværende billede af, at der er mennesker af kød og blod involveret, når medarbejdere i ”systemet” træffer beslutninger, i dette tilfælde, om et barns fremtid. Det blev synligt via hashtagget #lyttilM.

JydskeVestkystens journalist har siden 2019 fulgt familiens sag og havde i flere omgange fået aktindsigt i sagen, den pågældende havde dog aldrig tidligere mødt M, da han opsøgte hende, kun hans mor og storesøster. 

Efter mødet med M opsøgte journalisten straks kilder i M’s netværk, ikke mindst i kredsen omkring ishockeyklubben. Her fik hun fra flere sider ”M’s” historie bekræftet. Det kunne lade sig gøre, fordi journalisten kendte sit lokalområde og vidste, hvem der kunne sætte hende i kontakt med de rette kilder. 

JydskeVestkysten fik naturligvis også adgang til den formelle afgørelse om at flytte M fra Vojens til Esbjerg. Den understøttede de oplysninger vi havde fået fra både M og hans øvrige familie. Dertil afslørede den: 

·         At beslutningen om at flytte M til Esbjerg især var truffet på baggrund af oplysninger fra den plejefamilie, som netop havde opsagt kontrakten og sagsbehandlerens egne betragtninger. 

·         At sagsbehandlerne aldrig havde kontaktet netværket omkring ishockeyklubben, som var det bærende fundament i M’s liv. 

·         Og at man ikke havde spurgt M, hvad han ville.  

Haderslev Kommune var udadtil meget fåmælte i sagen, og afviste kategorisk at udtale sig om den konkrete sag - trods samtykke fra de biologiske forældre, som stadig har forældremyndigheden over M. 

Uden JydskeVestkystens artikler var M aldrig blevet hørt, og var i stedet blevet flyttet til Esbjerg mod sin vilje. Artiklerne gav også politikerne i Haderslev Kommunes social- og handicapudvalg et indblik i familiesager, hvilket førte til, at politikerne krævede, at forvaltningen drog læring af sagen. M fik en ny socialrådgiver, men vigtigst af alt en plejefamilie han er tryg ved, mulighed for at beholde sin plads i talentklassen og muligheden for fortsat at udvikle sit talent i Vojens Ishockeyklub. Med andre ord tryghed. Derfor skal JydskeVestkystens artikler om ”M” have Spadestiksprisen 2022.