Et spadestik dybere
Et spadestik dybere

Kommune svigter handicappede børn

Skrevet af Dennis Kragelund

Intet at vise
Indhold

Kommune svigter handicappede børn


Forældre til børn med handicap oplever at Odder Kommune ikke yder den hjælp, de har ret til, og samtidig er kommunen blandt de langsomste i landet til at behandle sager om sårbare børn.
Resultatet er dybt frustrerede og pressede forældre, der både skal kæmpe med de store udfordringer, det giver at have et handicappet barn og en genstridig kommune, der ikke vil samarbejde.

Da Amalia Kaysen kom til verden i 2019, kunne det ikke tage glæden fra hendes far Niels Kaysen, da det kort efter viste sig, at den lille pige havde Downs syndrom. Han havde en opfattelse af, at det med støtte og hjælp nok skulle gå. Det viste sig dog hurtigt, at Odder kommune havde endog meget svært ved at behandle hans ønske om hjælp til hjemmetræning af Amalia.

Samme oplevelse havde Brynja og Per Krøyer. Parrets yngste søn Jakob på 12 år har ADHD, Tourette og andre svære diagnoser. Da Jakob var 7 år gammel, prøvede han i psykotisk tilstand at drukne sin lillebror. Siden har Odder kommune helt eller delvist ignoreret de psykiatriske eksperters anbefalinger om støtte til Jakob og hans familie. Nu frygter hans mor Brynja, at Jakob i psykotisk tilstand kan risikere at slå et familiemedlem ihjel.

For både familien Kaysen og familien Krøyer gælder det, at de har gennem længere tid forgæves har forsøgt at råbe kommunens Børne-og familiecenter op. Først da Sophie Schou Jensen og TV2 Østjylland offentliggjorde familiernes oplevelser blev der sat fokus på problematikken.  

Niels Kaysen har nu fået en del af den hjælp og støtte, som hans datter har brug for.

Familien Krøyer kæmper stadig for sin og Jakobs ret til støtte. En støtte, som dog kom en del nærmere, da både undervisningsministeren og socialministeren på foranledning af Sophie Schou Jensen og TV2 Østjylland reelt underkendte Odder kommunes håndtering af sagen

TV2 Østjylland indstiller hermed lokalreporter Sophie Schou Jensen og redaktør Asbjørn Andersen til Spadestiksprisen. Hun skal have prisen for sin ihærdige og engagerede dækning på tv og web af to familiers lange kamp for at få den hjælp, som de ifølge eksperter, har krav på. Sophie Schou Jensen har helt uden berøringsangst løbende behandlet problematikken med nogle af de familier i vores samfund, som har det allersværest. Hendes dækning satte den politiske dagsorden i Odder Kommune i flere uger og var desuden et afgørende tema i den kommunale valgkamp i november 2021. Her fik Odder Kommune ny borgmester.

Materialer
Blizzload