Socialskandalen i Nyborg

Socialskandalen i Nyborg:  En fortælling om klassiske dyder. Om at holde fast, og om at blive ved med at stille de rigtige spørgsmål, når andre journalister har bevæget sig videre.

Som journalister er vi skolet til at gå efter solohistorien - den historie, som afdækker en hændelse eller et forløb, som fører til, at nogen stilles til ansvar, og sagen dermed får konkrete konsekvenser. 

Men Henrik Mikaelsens dækning af socialskandalen i Nyborg Kommune for DR Fyn viser en udgave af disciplinen, som vi har mindst lige så meget brug for, hvis ikke mere: Nemlig det vedholdende, konstante tryk, hvor en reporter bider sig fast i det, der i første omgang er en ”fælles-historie”, og systematisk graver videre, så der kommer et større perspektiv på historien.

Socialskandalen i Nyborg begynder i december 2023 med offentliggørelsen af en rapport, som viser, at den er helt gal med sagsbehandlingen i kommunens socialafdeling. Alle regionale medier dækker sagen i nogle dage, men da nyhedens interesse har lagt sig, og kommunen og borgmesteren tilsyneladende har redet stormen af, sætter Henrik i gang med sin research. Metoden er old school: Stribevis af baggrundssamtaler – ofte face to face - med kilder i byråd, embedsværk, almindelige borgere, og det faglige system.

Dengang og nu profiterer DR Fyn af, hvad det betyder, når en journalist har opbygget et fortroligt tillidsforhold til centrale kilder, som andre medier ganske enkelt ikke kan matche. Resultatet er, at DR Fyn har været nyhedsførende på afdækningen af socialskandalen, og som det eneste medie løbende har kunnet finde nye, relevante vinkler. Det er sket ved brug af tip, fortrolige dokumenter, som er blevet lækket til os, men også via helt almindelig aktindsigt i kommune og ministerium. Med andre ord: Klassiske dyder, som har ført til klassisk undersøgende journalistik, der er udkommet på alle platforme i DR – og som regelmæssigt er blevet citeret eller samlet op af andre medier, både regionale og landsdækkende.

Jeg vil fremhæve et par konkrete eksempler på dette:

-To store databrud i Nyborg Kommune, som med ugers mellemrum breakes af DR Fyn, og begge bliver til store nationale historier. Historierne udspringer af kildepleje, som betyder, at kilderne kommer med det konkrete tip og/eller det specifikke dokument, som gør, at historien kan laves.

-Historien om Nyborgs borgmester, som ifølge flere eksperter overtrådte loven, da han tav over for resten af byrådet om indholdet af et møde med borgerrådgiveren, hvor han blev orienteret om ”graverende fejl” i sagsbehandlingen og ”bekymring for borgernes retssikkerhed”. Historien satte omgående en dagsorden, og Ankestyrelsen overvejer fortsat, om der skal åbnes en tilsynssag mod borgmesteren.

DR Fyns Nyborg-historier er, mener jeg, et vidnesbyrd om værdien af at pleje de menneskelige relationer og tro på, at det lønner sig i længden at pleje sine baggrundskilder.  

Vi har en erklæret ambition om at holde et vågent øje med magtapparatet på Fyn – det politiske såvel som det administrative. Det gør vi ved at dyrke den kritiske og undersøgende journalistik, som ikke nødvendigvis er til en Cavling, men som går dybere, end vi gør til dagligt, og derfor skaber merværdi for vores brugere.

Det er Henriks dækning af socialskandalen i Nyborg et fremragende eksempel på. 

Byrådet i Nyborg har nu besluttet at bruge 400 millioner kr.  over fire år på at få socialafdelingen tilbage på sporet. 

En genopretningsplan i den størrelsesorden var næppe blevet en realitet, hvis ikke det var for Henriks grundige journalistik og insisteren på at holde fast i historien. 

Kristian Østerby Jepsen, redaktionschef, DR Fyn.