Hvem passede på Nanna?

TV 2 Kosmopol indstiller det inspirerende journalistiske håndværk om svært handicappede Nanna, der mistede livet efter massivt omsorgssvigt på et bosted, hvor hun blev indsmurt i et rengøringsmiddel, som ætsede store dele af hendes hud væk.

Først og fremmest er det en opsigtsvækkende historie, som ender med at lukke et dysfunktionelt bosted og en sag der tvinger socialministeren til handling. En historie, som blev citeret i stort set alle medier og beskriver en forrået virkelighed, hvor en international kapitalfond tjener penge på de mest sårbare i Danmark.

Men det er også en fortælling om, hvordan man overkommer journalistisk modgang, håndtere etiske dilemmaer, brugen af journalistiske metoder og hvordan man behandler sårbare og tilsyneladende utilgængelige kilder. Og ikke mindst et vidnesbyrd om journalistisk dedikation, når en reporter udgiver sig for at være en beboers onkel for at få optagelser fra bostedet.

Samtidig er det en inspiration til alle regionale og lokale medier om hvordan risikovillighed, is i maven og strategisk planlægning kan sikre, at de landsdækkende medier ikke ”stjæler” historien, når den breaker.  

Historien starter i maj 2024. En tidligere medarbejder på den private bostedskoncern Habitus skriver i en mail, at vi burde kigge nærmere på deres bosteder. Umiddelbart virker det som en historie, der kunne ende i en blindgyde, da landets bosteder notorisk er lukket land for journalister på grund af udsatte beboere, som ikke selv kan tale deres sag og en tavshedskultur for de ansatte. 

Aktindsigt i tilsynsrapporter viser umiddelbart ikke noget. Alligevel vender vi tilbage til den tidligere medarbejder, der ikke ønsker at udtale sig. Hun nævner, at der går rygter om, at der for nyligt er sket en ulykke med en beboer på et bosted i Nordsjælland.

Vores social og sundhedsmedarbejder Espen Slavensky finder ud af, hvordan vagtskemaerne ser ud på sådanne §107 tilbud med 1-1 normering og tager op til bostedet og venter udenfor. Den første medarbejder han får fat på, er først afvisende, men der bliver skabt en kontakt og langsomt begynder kilden efter flere dage at åbne op.

Via kilden får Espen kontakt til flere medarbejdere, pårørende til beboere og ikke mindst kontakt til Nanna forældre. Samtidig får han via kilden også adgang til Habitus-koncernens intranet. Her kan han blandt andet læse, at ledelsen truer medarbejderne til tavshed.

TV 2 Kosmopol vælger at sætte flere journalistiske kræfter på sagen på tværs af redaktioner og med grundig research, tillidsopbyggende relationer, Deepthroat kilde i socialtilsynet og aktindsigter vælter skeletterne ud skabet. Bostedet er politianmeldt. Via kilden i Socialtilsynet finder vi ud hvor og hvornår tilsynet har møde med bostedets direktør, som flygter ned ad gaden, da vi konfronterer ham. Nannas forældre ønsker ikke at udtale sig, så længe deres datter kæmper for sit liv. Men Espen får sideløbende med det journalistiske arbejde opbygget et tillidsforhold til dem begge og ender med at stå og drikke øl med Nannas far i hans garage dagen før, hun dør.

Det store dilemma i sådan en sag er, hvornår man breaker historien. Vælger man at offentliggøre historien med sparsomme informationer og få kilder, for at komme først? Eller vælger man at have is i maven. Lave en omfattende distributionsplan og få alt research og optagelser på plads først. 
Vi vælger det sidste og da Nanna dør, er vi klar med adskillige gennemarbejdede historier både på TV og web.

I alt har vi i perioden fra maj 2024 til dags dato 2024, hvor politiet stadig efterforsker sagen, udgivet 24 artikler og 25 tv-indslag, SoMe og webdocs.