Flere spadestik dybere i Nordic Waste-sagen
Skrevet af Gitte Kvist
Flere medier har dækket skandalen om Nordic Waste ved Randers siden slutningen af 2023 men DR Østjyllands dækning udmærker sig ved at have været afslørende, insisterende og med dygtigt gravearbejde midt i en eskalerende skandale.
For mens der blev arbejdet om kap med tiden for, at landsbyen Ølst ikke skulle blive ramt af jordskredet fra Nordic Waste og for at afværge en potentiel miljøkatastrofe var der rigeligt at dække i nyhedssporet. Alligevel reporter Louise Bruun Høfler i gang med at kigge Nordic Waste efter i kortene og ved hjælpe af aktindsigter, opsøgende kildearbejde og omfattende research lykkedes det blandt andet allerede 2. februar 2024 at illustrere, hvordan bygninger på Nordic Waste-grunden var væltet og opslugt af glidende jordmasser samtidig med, at Randers Kommunes tilsyn ikke havde lavet en eneste anmærkning. Billeder og video fra ansatte sammenholdt med myndighedernes tilsyn afslørende dette.
Dækningen har boret huller i Nordic Wastes forklaringer og ikke kun fulgt den lurende katastrofe, men ved opsøgende, undersøgende arbejde stukket skovlen ned i Nordic Wastes forretning og drift. For som dækningen har vist, var det ikke kun de mange mængder jord den var gal med. Det var også mængden af forurenet jord. De samarbejdspartner og jordrensningsanlæg, som Nordic Waste slog sig op på at have, har DR Østjyllands dækning vist slet ikke at kunne holde til et kritisk eftersyn. For samarbejdspartnerne har ikke kunnet genkende, at der var et samarbejde og jordrensningsanlæggene virkede reelt ikke.
Som regionalt medie er det af stor betydning, at vi ikke overlader den kritiske undersøgende dækning af lokale og regionale sager til landsdækkende medier. Vi har et vigtigt ansvar for at være befolkningens vagthunde lokale og regionalt, og den opgave tog Louise Bruun Høfler sammen med sine kollegaer på sig. Andre stod for den daglige dækning af landsdelen for at Louise kunne dyrke sine kilder og vende sten efter sten.
Historierne har været bragt på DR P4 Østjylland og primært i P4 Morgen, på dr.dk og TVA. Jeg vedhæfter kun artikler, fordi de er let tilgængelige og nemmere for juryen at få overblik med.
Louise Bruun Høfler har ikke været alene om at løfte dækningen. Flere kollegaer og redaktører har været en del af det. Det tæller Trine Hørlyck Beck, Theis Lange, Gitte Hansen, Daniel Lingren m.fl.
Dækningen har Nordic Waste på DR Østjylland har været præget af insisterende gravearbejde som har krævet dygtigt kildearbejde, stort overblik, ny faglighed og et ukueligt gåpåmod. De fleste medier har noget sig til reaktionssporet, som også har været vigtigt, men med DR Østjyllands dækning er der kommet afgørende nyt frem.
Dyk gerne ned i hele dækningen på dr.dk: Jordskred ved Nordic Waste - Få seneste nyheder her | DR