Drabet på den lukkede 2.0 – et spadestik dybere

Da 39-årige Stine Kitt Jørgensen i februar 2021 blev slået ihjel på den lukkede afdeling i Oringe, kastede medierne sig meget kortvarigt sig over historien.

På TV2 ØST gav journalist Kasper Larsen sig til at grave. Det blev i første omgang til en række afslørende artikler, tv-indslag og en dokumentar om drabet på Stine Kitt Jørgensen. Historier, som udkom i 2020 og 2021 og blandt meget andet afslørede, at Stine Kitt Jørgensen havde ligget død i en time, inden personalet slog alarm. Oplysninger hverken Region Sjælland eller Politiet selv er gået ud med.

Til trods for de mange afsløringer stod de efterladte og Kasper Larsen stadig tilbage med flere spørgsmål end svar. Blandt andet opstod der en klar tese om, at der er forskel på folk. Bliver en journalist dræbt i en ubåd sætter myndighederne (med rette) alt ind på at opklare sagen. Bliver en psykisk syg kvinde dræbt i en rygegård på en lukket afdeling, så opgiver politiet at få svar på centrale spørgsmål, hvis telefonen ikke bliver taget i Psykiatrien.  

Den tese blev bekræftet, da journalisterne Kasper Larsen og Eva Højrup i januar i år fik adgang til alt efterforskningsmaterialet fra sagen. Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ville ikke udlevere de mere end 1300 siders sagsakter, og journalisterne måtte ikke kopiere eller tage noter på en computer. 
Så journalisterne brugte to dage på at læse akterne igennem på politigården i Næstved og skrive de noter i hånden, der affødte en række nye afsløringer i historien om drabet på Stine Kitt Jørgensen. De nye vinkler er:

• Drabsmanden skulle aldrig være blevet placeret i almenpsykiatrien. Han endte der alligevel på grund af pladsmangel.
  
  
• Politiet opgav at få svar fra Psykiatrien på, hvordan drabsmanden var endt på den almenpsykiatriske afdeling til trods for, at han var mentalvurderet farlig og sadistisk, ligesom personalet havde oplyst, at han gik med tanker om at slå ihjel. Politiet gav op, fordi Psykiatrien henviste til en medarbejder, der ikke tog sin telefon. 
  
  
• Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede, at visitationen af manden var i overensstemmelse med faglig standard (i 2021). Det er på trods af, at det aldrig lykkedes politiet at indhente dokumentation for visitation. 
  
  
• En medarbejder fik hemmelig adresse efter en udgang i selskab med drabsmanden. Det fik ingen konsekvenser for hans indlæggelse.
  
  
• Personalet havde mistanke om, at der var hash på afdelingen, men de undlod alligevel at ransage drabsmandens værelse. Der blev fundet jointpapir i drabsmandens lomme.
  
  
• Dagen inden drabet var drabsmanden fysisk voldelig overfor en gravid ansat, der fik ’leget’ sig ud af den farlige situation. Episoden blev aldrig registreret.
  
  
• Personalet havde ifølge politiafhøringer ikke adgang til mandens tidligere dom og mentalerklæring og kendte derfor ikke til farlighedsvurderingen. 

De folkevalgte uden holdninger
Som opfølgning på afsløringerne lavede Kasper Larsen en række historier, der var vinklet på, at de regionale politikere i psykiatriudvalget, der ikke ønskede at kommentere nogle af historierne. De ville end ikke mene noget om de forhold, som blev afsløret. Forhold som de politisk er ansvarlige for.
Det affødte historier med kritik af de tavse politikere og en udredning af, hvor stort et demokratisk problem det er, når de folkevalgte nægter at svare på de spørgsmål, som folket har.

Både psykiatrien, politiet og de regionale politikere har igennem hele gravearbejdet lagt et pres på journalisterne for at få dem til at lægge historien ned.

Afsløringerne blev formidlet i to nye dokumentarafsnit, baseret på en række nyhedsindslag og en række artikler.  

Hermed indstilles:
Journalist Kasper Larsen
Journalist Eva Højrup