Byggeriet bag facaden

Hermed indstilles journalisterne Maria Dalhoff og Jørgen Rye til Spadestiksprisen for artikelserien ”Byggeriet bag facaden” i JP Aarhus.

Gennem indtil videre 17 artikler har de to reportere via aktindsigter, baggrundsinterviews og kritiske spørgsmål blotlagt svært tilgængelige oplysninger om en af de største dagsordener i Aarhus Kommune overhovedet: Bebyggelsen af byen. Det er et felt, hvor bygherrer, borgmesteren og byrådet gennem en årrække og i særlig grad i forbindelse med efterårets kommunalvalg har fået kritik for at have for nære forbindelser og vise for stor velvilje, når rammerne i diverse lokalplaner bliver overskredet.

Afdækningen begyndte, da et højhusbyggeri på Frederiks Plads i centrum af Aarhus var til behandling i byrådet, og manglen på almene boliger i projektet vakte debat. Ofte er der krav om almene boliger i nybyggeri. I den sag var bygherren af den tro, at man via en ”donation” på 5 mio. kr. til Aarhus Kommune for år tilbage havde indgået en overenskomst med borgmester Jacob Bundsgaard (S) om, at projektet kunne opføres alene med ejerboliger, hvilket en aktindsigt i kommunikationen om byggeriet underbyggede. Men pludselig var linjen fra borgmesterens parti den modsatte med krav om almene boliger.

Den sag og aktindsigter i kommunikationen om den og andre lignende sager har åbnet for en Pandoras æske af viden om, hvordan udbygningsaftaler mellem bygherrer og Aarhus Kommune er centrale i processen, når de lokalplaner, som kommunens borgere har troet, at de kunne regne med, bliver sat til side. I alt er der gennem de seneste 10 år, har JP Aarhus kunnet beskrive, indgået 42 sådanne aftaler for mindst 150 mio. kr. i Aarhus Kommune.

Afdækningen har flere lag. Dels er der måden, kommune og bygherrer samarbejder, mens almindelige borgere føler sig tromlet af byudviklingen. Dels er der lovkravene omkring udbygningsaftalerne, som altid skal basere sig på frivillighed fra bygherres side.

I Aalborg Kommune har sager, hvor kommunen krævede modydelser af bygherrer via udbygningsaftaler, kostet en stadsarkitekt og en fagdirektør jobbet. I Aarhus Kommune har Maria Dalhoff og Jørgen Rye bl.a. afdækket, at en af byens største bygherrer, Olav de Linde, følte sig presset af Aarhus Kommune til at donere millioner til infrastruktur, da et af byens højeste og mest omdiskuterede højhuse på Mindet 6 skulle vedtages.

De to journalister har også fået aktindsigt i kommunikation, hvor den nuværende tekniske rådmand i Aarhus Kommune, Steen Stavnsbo (K), selv i rollen som bygherre udfordrer kommunens fremfærd – en kommunal praksis, han i dag forsvarer som rådmand.

Senest har Jørgen Rye og Maria Dalhoff afdækket, at en redegørelse, Aarhus Kommune har udarbejdet efter politiske ønsker på baggrund af JP Aarhus’ artikler om udbygningsaftalerne, som rådmanden betegner som »grundig«, og som konkluderer, at kommunen har overholdt loven i samtlige aftaler, er fejlbehæftet.

”Byggeriet bag facaden” er klassisk undersøgende journalistik, som kaster et kritisk blik på de mest magtfulde aktører i Danmarks næststørste kommune. Med ordentlighed, grundighed og dygtighed har Maria Dalhoff og Jørgen Rye sat det seneste års største dagsorden i byen – og et afgørende tema ved at kommunalvalg, hvor borgmesteren fik halveret sit personlige stemmetal – i et helt nyt lys.

Det er lokaljournalistik i særklasse, der styrker det lokale demokrati, lyser mørke hjørner op og gør en forskel for tusinder af aarhusianere, mens en ny kommunal arkitekturpolitik er under udarbejdelse. Derfor fortjener Maria Dalhoff og Jørgen Rye at blive hædret med Spadestiksprisen.