Afsløring af fynsk børnelokker - og hans metoder

Afsløring af fynsk børnelokker - og hans metoder

Mathias Hjort (Fyens Stiftstidende)

 

Indstilles af: Ane Johansen, nyhedschef, Fyens Stiftstidende

 

Nogle historier kræver ekstraordinære og utraditionelle metoder for at kunne graves frem. Det her er en af dem. Historien handler om en 40-årig mand, der er ansat i en butik på Fyn, men som ved siden af sit arbejde og øvrige liv har en mørk hemmelighed. På nettet skriver han med helt unge piger – fx om, hvordan han gerne vil ”slikke dem og give dem finger”.

Som en del af en både kritisk og konstruktiv serie, ”Klædt af på nettet”, hvor Fyens Stiftstidende klædte fynboerne på til at navigere i det stigende antal farer, som lurer bag skærmene, oprettede journalist Mathias Hjort en falsk profil på det sociale medie Faceup og udgav sig for at være en 13-årig pige.

Målet var at skildre, hvad der sker, når børn bevæger sig rundt på nettet, og afsløre nogle af de metoder, som digitale krænkere og børnelokkere bruger. 

På få døgn modtog ”den 13-årige pige” henvendelser fra mere end 100 ældre mænd. Én skilte sig hurtigt ud. Manden havde nemlig to profiler, hvoraf han på den ene profil udgav sig for at være hans (fiktive) datter, hvorigennem han forsøgte at validere sig selv og skabe tillid. 

I 16 dage skrev journalisten med den 40-årige mand – både mens journalisten var på arbejde, og efter han havde puttet sit eget barn om aftenen. Beskedernes seksuelle indhold eskalerede hurtigt, og den 40-årige mand ville gerne mødes. På dagen for mødet aflyste manden imidlertid. 

En konfrontation ansigt-til-ansigt var således ikke mulig. Men ud fra oplysninger, som den 40-årige mand havde givet til vores fiktive profil, kunne journalisten spore sig frem til hans identitet og øvrige kontaktoplysninger. Derfor foregik konfrontation telefonisk. 

Det kritiske interview – der er en disciplin i sig selv – var særdeles velovervejet. Målet med konfrontationen var ikke at grille og udstille manden for forkastelige adfærd, men derimod at gøre læserne klogere på, hvilke overvejelser og tanker en digital krænker gør sig. Derfor var det afgørende, at stilen og tonen i interviewet selvfølgelig skulle være kritisk, men alligevel mere nysgerrig end bebrejdende. Risikoen var nemlig, at den 40-årige mand smækkede røret på – og det ville læserne ikke blive meget klogere af. 

Journalisten formår at lave et interview på mere end 16 minutter, som ender med en sammenklippet video på godt fem minutter, der giver et helt unikt indblik i noget, som de færreste kan sætte sig ind i. Nemlig hvad der foregår i hovedet på en børnelokker.

Der har selvsagt været utallige etiske overvejelser i forbindelse med disse utraditionelle metoder for lokal- og regionale medier.

Journalisten har fulgt et nøje overvejet og specifikt regelsæt i sin kommunikation med manden. For eksempel har han været yderst passiv i sin kommunikation, således han hverken opfordrede eller opildnede til en eskalering. Journalisten oplyste tidligt og tydeligt om, at "hun" er under den seksuelle lavalder. Journalisten brugte reelle ungdomsbilleder af en redaktionschef for ikke at implicere uvedkommende i dækningen. 

Til slut afslørede journalisten sig over for personen og konfronterede vedkommende, mens den 40-åriges identitet er holdt skjult for offentligheden, idet han ikke er dømt for nogen lovovertrædelser.

Dette er et fremragende eksempel på, hvordan grundig, kritisk og undersøgende journalistik kan se ud, når disse års udfordringer bliver omdrejningspunktet. God graverjournalistik handler nemlig ikke kun om det, der foregår på rådhuset eller i forvaltningerne – men også om vores alles helt nære hverdag. 

Når den digitale udvikling betyder, at børn og unge tilbringer adskillige timer online, er det hamrende væsentligt at afsløre, hvad der foregår på disse platforme. Og hvordan det foregår. 

Denne historie handler derfor ikke bare om en enkelt mand, der ude på et moralsk og juridisk sidespor, men den er et eksempel på en større tendens. At børnelokkere ikke længere huserer på legepladsen, men er rykket ind på den skærm, som vi alle og vores børn har i lommen.