Glemte nummerplader giver kæmperegninger

Jeg indstiller hermed TV SYD’s journalist Jesper Sørensen for projektet ”Glemte nummerplader giver kæmperegninger”, der består af 14 tv-indslag og 23 artikler – publiceret mellem november 2022 og april 2024. 

Jespers grundige gravearbejde førte til, at forsikringsbranchen droppepe krav mod tusindvis af i mange tilfælde sagesløse og svage borgere for knap 900 millioner kroner. Samtidig har borgere, der allerede havde betalt opkrævede dagsgebyrer, fået tilbagebetalt 55 millioner kroner i ét hug. Desuden er sager mod en lang række borgere droppet. Branchen gav samlet afkald på tæt på en milliard kroner på baggrund af Jespers dækning af sagen og de tvivlsomme opkrævningsmetoder. Det har haft meget stor indvirkning på tusindvis af menneskers liv.

Historien om dagsgebyrerne begyndte i 2016, da brancheorganisationen Forsikring & Pension skrev til flere ministerier og bad om lov til at opkræve daglige gebyrer fra ejere af biler og knallerter, som ikke var forsikrede, og hvor nummerpladerne ikke var indleveret. Formålet var at nedbringe antallet af uforsikrede køretøjer på de danske veje. Brancheorganisationen fik ”sin lov” af politikerne, og gebyret blev sat til 250 kroner om dagen. Men Folketinget stillede ikke spørgsmål eller krav til opkrævningsmetoderne. Netop de tvivlsomme metoder er et kernepunkt i historierne, som I kan se i de vedhæftede indslag og artikler. Loven tillod nemlig brancheorganisationens fond, DFIM, at opkræve dagsgebyrer i årevis, uden at orientere skyldnerne via e-Boks eller anbefalet brev, og med udpantningsret.  

Jespers første case blev i sin e-Boks kaldt i Fogedretten med krav om hele 252.500 kroner! Der var løbet gebyrer på hver dag i over 1000 dage. Casens gamle motorcykel kunne ikke starte, og han havde glemt at indlevere nummerpladen. Efter TV SYD’s fokus droppede DFIM krav mod ham og to andre af Jespers cases.  Ved indgangen til 2022 var der 5500 aktive sager ved Fogedretten, hvilket var seks procent af alle rettens sager. Med krav om i alt 611 millioner kroner. Det vil sige, at folk blev afkrævet 109.636 kroner i gennemsnit. Desuden havde DFIM over 10.000 andre sager, som var på vej i retten. Tusindvis af borgere blev altså afkrævet formuer, uden at have ret til en beskikket advokat, og uden at det fremgik af offentlige retslister, så historierne handler også om (manglende) retssikkerhed.  

Jesper Sørensens systematiske, insisterende og vedholdende arbejde har altså ført til, at tusindvis af danskere har fået droppet krav om betaling af op mod 350.000 kroner, mens mange andre, der allerede havde betalt, har fået penge tilbage. Folk har undgået udpantning eller bundløs gæld. Jespers arbejde har også ført til, at DFIM har ændret procedurer og opkrævningsmetoder. Der er med andre ord kommet mere proportionalitet og rimelighed i ”systemet”, og for det bemærkelsesværdige og vigtige arbejde indstiller jeg hermed Jesper til Spadestiksprisen 2024.

Udpluk af Jesper Sørensens metoder:

·        Simpel og effektiv kildepleje. Tippet til den første historie kom, da Jesper inviterede sig selv til kaffe hos en advokat og spurgte, hvad han arbejdede med for tiden.  

·        Efter indslag nummer to begyndte han at skrive metoderapport og tidslinje, inspireret af det norske SKUP. Man skriver jo normalt metoderapport efter et projekt, men den omvendte metode hjalp ham til at overskue det omfattende materiale og de talrige mulige vinkler.

·        Han dykkede ned i høringssvarene og fik aktindsigt i det lovforberedende arbejde og al kommunikation.

·        Han fandt cases ved at kontakte advokater og lede i kommentarsporene på Facebook. Jespers opslag på Trust Pilot gav også henvendelser.

·        Line by line på alle artikler og tv-manuskripter.

·        Opkald til folketingsmedlemmer fik Venstre, SF, DF, de konservative og Moderaterne til at gå ind i sagen. Flere af dem stillede spørgsmål til ministeren.

·        Han fik Domstolsstyrelsen til at opgøre antallet af sager i skifteretten om dagsgebyrer.